Origami for blinde

Simpel blomst

Dette er en 3D-blomst med fire kronblade der kommer fra de fire hjørner af papiret.

Design
Paul Jackson, UK og Israel. Alle rettigheder ©right;1989, 2023.
Type
Figurativ dekoration.
Sværhedsgrad
nem.
Papir
Kvadrat, fx 75x75 mm. Gerne hvidt eller farvet på begge sider.

Foldning

Se også ordliste og foldehjælp.

Sørg for at markere alle folder skarpt.

  1. Hvis papiret har forskellig for- og bagside, start med ydersiden op.
  2. Marker tværfolden skarpt på begge ledder.
  3. Vend papiret om.
  4. Marker de to diagonaler skarpt.
  5. Brug de markerede foldelinjer til at samle de fire sidemidter og lægge modellen fladt i trekantform med to spidser i hver side.
  6. Kald spidserne for kronblade.
  7. Drej blomsten så det retvinklede hjørne er nedefter.
  8. Vip de to kronblade i højre side over til venstre, så alle fire kronblade er samlet til venstre.
  9. Højre side er lodret. Det retvinklede hjørne foroven i højre side vil blive midten af blomsten. Den spidse ende forneden i den lukkede side bliver stilken.
  10. Fold de to øverste kronblade tilbage over den lukkede side, men i en spids, skæv fold. Den lukkede kant på kronbladene ender med at stikke vinkelret ud til højre fra stilken. Foldelinjen starter i midten af blomsten og går i en spids vinkel ned cirka 5 mm fra stilken. Stilken kan ses som en lille trekant forneden og fortsætter som en tynd trekant op bag de to kronblade vi lige foldede over.
  11. De to andre kronblade foldes over på samme måde, men på den anden side af papiret. Alle fire kronblade stikker nu vinkelret ud til højre, og stilken er i midten af lagene, med to kronblade over og to under.
  12. Hold i stilken, i den lille trekant der stikker ud forneden. Vip kronbladene tilbage så de danner et kryds set fra oven. Stilken forbliver flad.
  13. Stik en pegefinger ned i midten af et kronblad så det åbner sig helt ned i spidsen af lommen.
  14. Tryk spidsen af tommelfingeren ind i midten af kronbladet, helt ind til stilken. Dette stabiliserer åbningen af kronbladet og giver det mere form.
  15. Gør dette med alle fire kronblade.
  16. Den færdige blomst.