Om origami for blinde
Origami er foldning af papir som jo er et meget taktilt materiale som er nemt tilgængeligt og fås i mange kvaliteter. Ydermere foregår foldningen i små, veldefinerede trin hvor man primært bruger fingrene, og hvor følesansen er et væsentligt element.
Det er derfor oplagt at tænke at man må kunne folde uden at se hvad man laver. Jeg og mange andre origamister har da også gjort dette, endda optrådt med det. Det sidste fordi seende folk imponeres over at foldemagien kan laves uden at se.
En ting er at lukke øjnene og folde en model man allerede kender. Det er noget helt andet at skulle lære en ny model uden at kunne se, ja, uden at have den den referenceramme med former og farver som seende har.
Opfattelsen af hvordan modeller er, ændrer sig. Er det overhovedet de samme modeller der er "gode"? "Ser godt ud" er ikke det samme som "føles godt".
Foldeteknikkerne ændrer sig. Når seende folder, bruger de synet til at se at kanter og hjørner matcher. Uden synet må man mærke med fingrene.
Seende begyndere har tit nemmest ved at folde med papiret liggende ned mod bordet. Denne teknik frigør to hænder til at folde og styre papiret, og det er ofte nemmere at lave skarpe folder ned mod en hård bordplade. Men kontrollen af hvor hjørner og kanter foldes hen, kommer til at afhænge meget af synet. Det kan være svært at mærke kanter og hjørner på papir der ligger fladt ned mod bordeet.
Uden synet er det nemmere at holde papiret i luften, så man tydeligt kan mærke alle kanter. Folder man for eksempel hjørne til hjørne, kan man let med to fingre mærke at kanterne på hver side af hjørnet matcher op, og at de to hjørner derfor ligger præcist oven i hinanden.
En almindelig teknik for seende er at lave to foldelinjer der krydser inde midt på papiret og så folde fx et hjørne ind til dette kryds. For blinde er et nødvendigt at finde andre teknikker, hvilket giver andre foldesekvenser.
Især i lidt ældre tider har origamister brugt telefon-origami. Det vil sige, de har telefoneret instruktioner eller skrevet dem ned som tekst. Dette nærmer sig meget hvordan man vil instruere blinde. Alligevel er det helt forskelligt.
Forskellen er at de blinde ikke kan se papiret. Et meget berømmet eksempel er Fred Rohms instruktioner til at folde en flot, sekstakket stjernme ud af en dollarseddel. Vejledningen starter med: Før venstre ende mod højre indtil kanten præcist to-deler bogstavet 'I' i "America".. Nej, vel?
Beskrivelse af hvor man folder ting hen er altså anderledes for blinde. Men også beskrivelsen af hvor langt man er nået, ændrer sig. Samme Fred Rohm skriver senere "Den sorte side af papiret er nu op". Ikke nemt at verificere uden synet.
Rohms instruktioner er med rette berømmet, men de forudsætter at modtageren kan se papiret. For blinde skal både sigtepunkter og tjek af hvor man er, udtrykkes anderledes.
Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre i rigtig mange tilfælde, og blinde kan både folde og designe origami.
Rikki Donachie skriver: En kær veninde har været blind fra fødslen, og tog origami til sig som en fisk i vandet, da hun blev introduceret til origami. Siderne her indeholder simplere modeller, men Rikke skriver videre: Hun foretrækker at folde de mere komplekse 3D-modeller og mosaikfoldninger.
Et andet kendt eksempel er japaneren Saburo Kase der var blind fra omkring 10-årsalderen. Han designede og underviste i origami, ofte til børn. Bl.a. hans vase (Kase-vase) er meget elegant.
Hjemmesiden Origami for blinde giver en første indføring i origami for blinde, på dansk.